Virksomhedens historie
Firmaets grundlægger Jørgen Peter Kamp Larsen, drev elinstallatørvirksomhed samt et handels- og ingeniørfirma med projektering og salg af varmetekniske løsninger, hvor kirkevarmeanlæg i 1989 blev en del af produktprogrammet.
I 1986 blev undertegnede en del af virksomheden og fik i 1989 til opgave at installere det første kirkevarmeanlæg.
Efter endt videregående uddannelse blev jeg i 1993 igen en del af virksomheden. En af mine opgaver var udvikling af en ny kirkevarmestyring baseret på en computerstyring (PLC) og betjeningspanel. Derved fik kirkerne et kalenderstyret styringssystem, som bl.a. kunne beregne opstartstider. Styringssystemet blev idriftsat i 1993 og var et stort skridt fremad i forhold til de mere simple styringssystemer der på det tidspunkt var tilgængelige på markedet.
Samarbejdet og videreudviklingen af kirkevarmeanlæggene fortsatte frem til 2007, hvor der grundet sygdom blev gennemført generationsskifte. Her tog jeg over og har videreført firmaet under navnet Kamp Kirkevarme ApS.
I dag er det fortsat et handels- og ingeniørfirma, som beskæftiger sig med alle typer af varme- og klimatekniske opgaver i kirker.
Steffen Pedersen
Indehaver, Kamp Kirkevarme ApS